Hvis du har en cykel som du er mere eller mindre træt af at kigge på, fordi den står ligesom da du købte den, så er der heldigvis mange ting kan gøre for at få den til at se federe ud. Mange cykler kommer i standardfarver og er egentlig ikke specielt flotte at se på. Det kan derfor være en god idé at sætte sit eget præg på sin cykel. Dette kan man som sagt gøre på mange måder, og det er helt op til dig og til din fantasi, hvordan du vil gøre det. Så længe du holder dig indenfor lovens rammer, så er der stort set ingen grænser for hvad du kan gøre for at få din cykel til at se helt unik ud. I denne artikel giver vi dig nogle forskellige tips og tricks til, hvordan du kan pimpe din cykel og få den til at se meget federe ud, end da du købte den.
Så hvis du er en af dem der synes din cykel er kedelig og se på, så læs med i denne artikel.
Mal eller dekorer dit stel
En af de mest oplagte ting man kan gøre, for at få sin cykel til at se federe og mere unik ud, er at male eller dekorere stellet. Hvis du gerne vil dekoreret stellet, med for eksempel klistermærker eller andet, så behøver du ikke at tage hjul og pedaler af, men kan gøre det som cyklen står. Hvis du derimod vil male dit stel, og vil være sikker på at du får et tilfredsstillende resultat, er det nødvendigt at fjerne alle de ting som sidder fast på stellet.
Skift dit styr ud
En anden ting du kan gøre, for at give din cykel et helt ny look, er at skifte styret ud til et andet. Hvis du for eksempel har en helt almindelig herrecykel og gerne vil give den et mere sporty look, så er det en oplagt idé at skifte dit normale styr ud, med et styr fra en racercykel. Et såkaldt gedebukkestyr, kan virkelig ændre udseendet på en normal cykel. Man kan dog stadig se at der er tale om en helt normal cykel, så hvis du virkelig gerne vil have det sporty look, så bør du også overveje at skifte dine hjul.
Find en anden saddel
En lidt mindre ting, der også kan gøre en forskel, er at skifte din saddel ud. På helt almindelige cykler sidder der ofte en bred og tyk saddel, som nok er behagelig at sidde på, men sjældent ser særlig godt ud. Den kan man med fordel udskifte med en saddel fra en racercykel eller en mountainbike. Du vil blive overrasket over hvor meget det kan gøre for din cykels udseende.